Hundemand, helte og humor
"Hundemand" er en af børnenes absolutte favoritter! Dav Pilkeys sjove og actionfyldte serie fanger selv de mest utålmodige og urolige læsere – måske fordi Pilkey selv havde svært ved skolen. Nu er Hundemand i biografen, men intet slår de skøre og finurlige bøger!"
Af Josefine Norberg Steffensen
Hundemand er en af tidens mest populære superhelte. Han suser rundt på biograflærredet, men hans eventyr begyndte i tegneseriernes verden. Hvis I allerede har slugt Hundemand-bøgerne derhjemme, er der der masser at kaste sig over. Dav Pilkey, har skrevet flere andre bogserier, der kan underholde børn i timevis.
Som barn blev Pilkey diagnosticeret med ordblindhed og ADHD, hvilket gjorde skolen svær. Han blev ofte sendt ud på gangen, men her brugte han tiden på at tegne og opfinde historier. Det var blandt andet her han tegnede starten på sin populære Kaptajn Underhylder. Pilkeys bøger er lettilgængelige og henvender sig også til børn der synes, at bøger er udfordrende. Bøgerne er ikke teksttunge og illustrationerne understøtter fortællingen.