For skoler

Her kan du få et overblik over Tårnby Kommunebibliotekers tilbud til og samarbejder med skoler i Tårnby.

Samlet oversigt over skoletilbud 2024-25

Icon Description

0. klasser:

Sprogfitness
Sprogfitness i Sundhedsugen. Eleverne bliver ført gennem forskellige kropslige lege med udgangspunkt i alfabetet, rim og stavning.

 

1. klasser: 

Biblioteksbesøg
Eleverne bliver introduceret til biblioteket, får lånerkort og låner bøger med hjem.  

 

3. klasser: 

Biblioteksbesøg
Biblioteket inviterer 3. klasser på et aktivt biblioteksbesøg, hvor eleverne skal rundt på biblioteket for at finde litteratur, løse sjove opgaver og lære bibliotekets opstillinger og systemer at kende.

 

4. klasser: 

Verdensmålsmester på en dag
I forbindelse med uge 17, inviterer vi din 4. klasse til en spændende dag dedikeret til FN's verdensmål. På dagen skal eleverne lære om verdensmålene, løse forskellige opgaver og blive verdensmålsmestre!

 

Bookwalk 
Eleverne går 2 km ifm. Børnenes Danmarksindsamling. Undervejs bliver der læst højt fra en udvalgt historie, som passer til årets indsamling. Børnene bliver aktiveret under bookwalken med små opgaver. 

 

5. klasser: 

BOGBOKSEN
Klassen får besøg af bibliotekarer, der holder bookstalks som inspiration til, når eleverne selv skal læse bøger fra en bogkuffert. Herefter deltager de i en anmeldelseskonkurrence, spiller biblioteksspil, kommer til forfatterforedrag og kan vinde en tur i biografen. 

 

6. klasser: 

Fake?

Som springbræt til udskolingen tilbyder vi et nyt forløb om fake news og kildekritik. Her vil eleverne blive introduceret til forskellige vinkler på hvad der er fake - med udspring i deres egen digitale erfaringer. 

Forløbet er ikke færdigtilrettelagt endnu. Vi planlægger at tilbyde det i foråret 2026. 

 

7. klasser: 

Læseglæde projekt: Booktoks
7.klasserne er i 2025 en del af Projekt Læseglæde. Klasserne får i august en kasse med bøger ud, som de selv har været med til at vælge i foråret. Til november får eleverne besøg af medarbejdere fra Tårnby Bibliotek, som sætter dem i gang med at filme anmeldelser, a la BookTok, af den/de bøger, eleverne har nået at læse. Der er sendt information ud om forløbet til klasselærerne via PLC. 

 

8. og 9. klasse:

Tegneserie Challenge: Kan du læse Heartstopper uden at blive forelsket eller læse Ivalu uden at græde? 

Har du og din klasse brug for inspiration, inviterer vi jer en tur på biblioteket. Tegneserie-Challenge er en time, hvor eleverne får lov at fordybe sig i tegneserier og graphic novels, der alle er forholdsvis hurtigt læst. Tilbuddet er løbende hele skoleåret. Kontakt os og vi finder en dato og tidspunkt, der passer med jeres skema. 

 

Book talks

Mangler I fornyet inspiration til læsningen i klassen? Så inviterer vi jer en tur forbi biblioteket til en book talk med en masse forskellige bøger som både passer til klassetrinnet og forskellige præferencer.